Træning i Slagelse MTB

Faste træningsdage fra april-oktober: Tirsdage – Torsdage – Lørdage.

Mødested: Klubhuset, Parkvej 43, 4200 Slagelse.

Tider: Se de aktuelle træningstider i kalenderen.

 

Holdbeskrivelser

Børn-U15.

Målgruppe: 8-14 år.

Formål: At skabe interesse for MTB og gøre sporten til deres fortrukne idrætsgren.

Metode: Der køres 3 hold med 1-2 faste trænere.

Træning: Grundlæggende træning og teknik med plads til konkurrence og hygge. Motivere gerne rytterne til at deltage i løb.

En trup med plads til alle.

Der vil med jævne mellemrum deltage ryttere fra hold 1/licenstruppen til tirsdagstræningen.

Hold 1/licenstruppen.

Målgruppe: U17/U19 og seniorer med licens.

Formål: Udvikle MTB talenter i U17 og U19 klasserne og fastholde ryttere ved overgangen til seniorniveau. Deltagelse i licensløb under DCU.

Metode: Der er tilknyttet 1 – 2 trænere fra truppen, DGI/DCU uddannet. Der udarbejdes sæsonplaner for træning og løb. Træningsplan udfærdiges og fremsendes for den enkelte træning. Forventninger om selvtræning og vintertræning er en selvfølge.

Forhold vedr. truppen: Talentfulde U15 ryttere kan deltage efter aftale med B & U trænerne. Der ventes kun i begrænset omfang.

Hold 2.

Målgruppe: Den erfarne og ambitiøse motionist, der typisk træner 2 – 3 gange om ugen og som ofte vil/kan deltage i motionsløb/cup.

De hurtigste hos hold 2 vil typisk køre lige op med de bagerste i hold 1/licenstruppen.

Formål: Skabe et hold, der er konkurrencepræget og hvor træningen er fokuseret og effektiv.

Metode: Der udpeges en erfaren rytter som tovholder til den enkelte træning. Træningsplan udfærdiges og fremsendes til den enkelte træning.

Forhold vedr. truppen: På hold 2 er det vigtigt at støtte op omkring tovholder og komme med konstruktiv kritik. Der samles op under træningen.

Hold 3.

Målgruppe: Den erfarne motionist, hvor selve træningen er hovedformålet, men hvor det sociale skinner igennem samt jævnligt ønsker at deltage i forskellige motionsløb.

De hurtigste hos hold 3 vil typisk køre lige op med de bagerste på hold 2.

Formål: Danne grundlag for nye medlemmer og medlemmer, som har til ønske om at motionerer på grænsen af et konkurrencepræget miljø.

Metode: Tovholder er erfarne ryttere eller ryttere som har DGI kurser. Turkørsel og forskellige træningsmoduler.

Forhold ved truppen: Alle tager ejerskab af træningen og ingen lades tilbage.

Hold 4.

Målgruppe: Begyndere og let øvede, der gerne vil køre i mere moderat tempå og med præg på det sociale før, under og efter træning.

Formål: Danne grundlag for nye medlemmer og motionister, som ikke ønsker at motionerer i et konkurrencepræget miljø.

Metode: Tovholder er kompetente, erfarne og DGI uddannede ryttere fra klubben. Primært hyggelig turkørsel i et afvekslende terræn og med fokus på tekniktræning samt vejledning i hvordan du udvikler din cykelteknik.

Forhold vedr. truppen: Alle tager ejerskab af træningen. Der køres samlet, der ventes og samles op.

HUSK

- Cykelhjelm er påkrævet jf. klubbens vedtægter.
- Praktisk tøj efter årstiden.
- Væske og evt. lidt energi i form af en banan eller en bar.
- Min. en ekstra slange, men pumpe og et kædeled er også godt.

Det er ikke et “must” at du selv kan skifte slange, vi andre skal nok hjælpe, men med tiden må du gerne lære det.